Pasta med stracciatella og urtebrød
Fremgangsmåde:
Urtebrød:
Skyl og hak rosmarin og persille.
Rør gæren ud i en skål med lunkent vand, og tilsæt de 2 slags mel, 2 spsk. olie og salt. Ælt dejen godt sammen i et par minutter, evt. på en røremaskine, og tilsæt krydderurterne undervejs.
Dæk skålen til med husholdningsfilm, og lad dejen hæve i ca. 1 time.
Smør muffinformene med lidt olie, og fordel dejen heri.
Lad bollerne hæve i yderligere ca. 2 timer, til de er hævet til dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 200° varmluft.
Pensl resten af olien på bollerne, og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Afkøl på en bagerist.
Stracciatella:
Riv mozzarellakuglerne i små stykker, og rør dem sammen med fløde i en skål. Lad stracciatellaen hvile ca. 30 minutter inden servering.
Skyl tomater, og skær dem i mindre stykker. Skyl og hak basilikum. Pil og riv hvidløg fint.
Vend hvidløg, basilikum og tomater sammen med olie, balsamico, salt og peber i en skål. Lad gerne blandingen trække i et par timer, mens urtebrødene hæver.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, og vend pastaen med tomatblandingen og evt. lidt ekstra olie.
Servér pastaretten med stracciatella og urtebrød.