Opskrifter
Bagt pasta med skinke og porrer
Fredag, 19. maj 2023Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.
Hvis hverdagen er travl, kan du med fordel lave denne nemme og velsmagende ret med pasta, skinke og porrer.
50 min
4 personer
Pasta med skinke og porrer:
300 g pastaskruer
2 løg
3 porrer
Olivenolie til stegning og til fadet
½ squash
200 g skinketern eller -strimler
5 æg
2 dl hytteost
3 dl mælk
2 tsk. tørret timian
1 knsp. stødt muskatnød
Salt og peber
100 g revet mozzarella
1 håndfuld kruspersille
Til servering:
Blandet grøn salat
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200°.
Kog pastaskruer i letsaltet vand i 5 minutter, og afdryp dem i et dørslag.
Hak løg fint, og skær porrer i tynde ringe. Steg begge dele bløde i olie på en pande. Lad squashtern stege med i et par minutter.
Tag fyldet fra panden, og bland det med skinke og pasta. Læg det i et smurt ovnfast fad.
Pisk æg, hytteost, mælk, timian, muskatnød, salt og peber til en jævn konsistens, og hæld det i fadet.
Drys revet ost over, og bag retten i ca. 25 minutter.
Servér med hakket persille over, og spis en grøn salat til.
Hovedretter
Pasta med langtidssimret ragout