Vi har en gammel ven, en mand på over 80 år, der altid er sur, og som konstant beklager sig. Han har tre børn, men de og deres familier kommer sjældent på besøg.
Jeg er den eneste, som besøger ham et par gange om ugen, for naboerne orker ham ikke og spørger mig, hvordan jeg kan holde ham ud.
Vi har det fint med hinanden, og så jeg tror, at man nogen gange skal være lidt hård på en kærlig måde. Han mistede sin kone for tre år siden, hvilket han synes, er uretfærdigt. Jeg har sagt til ham, at mange andre mister en ægtefælle – og det er svært, og én gang har jeg sagt, at mange andre har det værre end han, så han beklager sig ikke længere til mig.
Vennen
Du er da en super god ven. Dejligt med en som dig. I to har på jeres egen måde fået talt om, at du ikke har lyst til at møde et surt menneske hver gang, du dukker op hos ham, og det har han altså forstået og kvitteret for.
Jeg kan nu godt forstå, at han er ked af at miste sin kone, og den slags tab giver ikke ligefrem plus på humørkontoen, men det er fint, at I har fundet ud af det.
Tak for din fortælling. Hils din ven.
Mange hilsner fra puk