Jeg er kommet i et slemt dilemma, som jeg godt ville have været foruden.
Vi har en datter midt i 20’erne, som i et par år havde et forhold til en fem år ældre mand. De boede sammen i et års tid. Min mand og jeg var ikke så begejstrede for ham, han var sådan en lidt smartass, arbejdede med reklamer og investeringer og optrådte altid, som om han var vældig klog og vidste alting. Samtidig var han en charmerende og flot fyr.
Han ville rigtig gerne forklare især min mand, hvordan vi skulle investere vores pensionsmidler, og én gang, hvor vi havde fået lidt rigeligt med rødvin, kaldte han direkte min mand ”et gammel fjols”, fordi han ikke ville investere sådan som svigersønnen mente, var det klogeste.
Da det så for et års siden gik forbi med de to, må jeg indrømme, at vi var godt tilfredse. Vores datter fortalte os også, at ekskæresten havde tendens til at spille lidt rigeligt, og at han en gang imellem tog kokain i weekenderne. Og det var hun blevet træt af. Hendes far og jeg åndede lettede op og håbede, at hun kunne finde en bedre fyr.
Hun har nu afsluttet sin uddannelse og er flyttet ind i en god lejlighed. Og nu har hun fortalt, at kæresten er vendt tilbage og er flyttet ind hos hende.
Vi har selvfølgelig konfronteret hende med det, hun har fortalt os, men hun bedyrer, at han er færdig med både spil og stoffer, og at han har i øvrigt fået fast job i et forsikringsselskab.
Men uanset hvad hun siger, holder min mand fast på, at han ikke vil se ham! Han må ikke komme i vores hjem, og min mand vil ikke besøge vores datter, så længe kæresten bor i lejligheden.
Hun er dybt ulykkelig, og det er jeg sådan set også. De er begyndt at tale om både bryllup og børn, og jeg synes afgjort, at det skal have en chance.
Min datter har besøgt os nogle gange og forsøgt at tale med sin far, men han affærdiger hende fuldstændig og vil slet ikke høre noget om den mand.
Så kan man jo indvende, at tiden nok lige skal gå lidt, men jeg kender min mand. Han kan være rigtig uforsonlig. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op nu.
Ulykkelig mor
Din mand er altså helt gal på den. Det duer ikke det der. I mister den gode relation til jeres datter. Du må ikke gå ned ad den sti også.
Du skal bevare det gode forhold til jeres pige, og du skal fortsat besøge dem og holde kontakt. Hvis din mand ikke vil bløde op, er det hans ansvar, men du må endelig ikke give slip på datteren, og du skal se at få fortalt din mand, at du ikke er enig i hans måde at være på.
Det kan godt være, at han, helt forståeligt, er fornærmet over at blive kaldt et gammelt fjols. Det hører heller ingen steder hjemme, men så må han tage den face to face med svigersønnen i stedet for at sidde derhjemme og være sur.
Lær din svigersøn at kende og hold den gode kontakt til din datter. Skulle hun nogensinde stå i en situation, hvor hun får brug for dig, kan det ikke nytte, hun tvivler på din støtte, fordi hun skal forbi en sur far først.
Hold fast i det, du tror på.
Mange hilsner fra Puk