Jeg er ansat i en lille familievirksomhed, hvor jeg i det store hele er glad for at være. Jeg har dog et problem med min mandlige chef, som blev skilt for et år siden, og som derfor er alenefar med fire børn hver anden uge.
Han har altid de to mindste på seks og otte med på arbejde, når de er syge, og jeg synes ikke, det er okay. Vi andre bliver jo også hjemme, når vi er syge og kan smitte. Jeg synes også, det er synd for feberramte børn, at de skal sidde og hænge med en iPad på et kontor.
Han har dem også med på arbejde, hvis han mangler pasning i hverdagene. Børnene er søde, men de er meget forstyrrende, og min chef har en helt anden grænse for deres larm, end jeg har. Jeg har flere gange hørt ham bede børnene om at gå ud til mig og bede om vand, frugt, tusser osv., uden omtanke for, at det tager min tid.
Jeg kan rigtig godt lide min chef både som menneske og leder, og jeg har forståelse for hans situation, og jeg havde nok forventet, at det bare var en overgang, indtil der faldt ro over feltet, men det lader til at være hans permanente løsning for børnepasning, og det synes jeg ikke er ok.
Men jeg synes også, det er svært at tage hul på den snak.
Hvordan ville du gribe det an?
Legetanten
AV!!! Den er svær. Den er virkelig svær den her. Det er chefen. Det er hans børn. Det er nærmest uløseligt, men lad os lige prøve.
Nu ved jeg ikke, hvorfor det lige er dig, der bliver bedt om tusser, vand og frugt? Sidder du i receptionen? Har du en anden praktisk funktion, så han er vant til, at du løser en masse forskelligt i løbet af dagen? Eller ser han dig som en moderlig figur på kontoret?
Du er nødt til at tale med ham om det, og det skal du gøre på en god dag, hvor børnene ikke er med.
Du må fortælle ham, at hans søde, søde børn, som jo slet ingen skyld har i det her problem, tager en del af den arbejdstid, som han sikkert forventer, at du bruger på at løse opgaver i firmaet.
Kan du foreslå, at I indretter et ”børnehjørne” med et lille køleskab, en sovesofa og et tv? Der er måske andre, der kunne have brug for det hjørne også. Jeg tror, det er vejen frem.
Man kan altid diskutere, om syge børn skal være derhjemme, og det mener jeg selvfølgelig, de skal, hvis de er rigtigt syge, men er de halvsløje og på vej op igen, kan de nok godt hygge lidt på kontoret.
Det virker i hvert fald, som om din chef har besluttet, at det er den løsning, han vælger, og så kan man vel lige så godt indrette det bedst muligt. Hvis børnene kan være et rart sted med forsyninger, bliver det lettere for alle.
Held og lykke.
Bedste hilsner fra Puk