Min datter afviser mig

Min datter har fået barn og har derefter afbrudt kontakten med sin far, som jeg stadig bor sammen med.

Jeg fik æren af at overbringe ham beslutningen, og bortset fra at han blev ked af det, så er det ikke noget, han snakker om. Han spørger ikke om billeder eller andet, når jeg har været på besøg hos vores datter.

Jeg ved ikke, hvorfor hun stadig vil have kontakt med mig. For når vi er sammen, er hun meget fåmeldt. Hvis anden familie er til stede, er hun overstrømmende over for dem, men stadig kun med énstavelsessvar til mig.

Hendes bryllup var mine brødre og min mor med til at arrangere og betale, mens jeg blev inviteret til at deltage i festen og blev afvist at hjælpe.

Min datter og hendes familie er flyttet, og mine brødre, min mor og niecer var involveret i flytningen, mens min hjælp igen blev afvist, ligesom der løbende er mange andre små afvisninger.

Jeg kan ikke holde til det mere og har lyst til at lade hende vide, at hun ikke behøver have kontakt med mig, når det er hende så meget imod. Jeg tænker, hun har kontakten, fordi min mor stadig lever, og hende vil hun ikke såre.

Jeg vil dog gerne vide, hvad jeg har gjort. Men kender jeg hende ret, bliver hun først rigtigt vred ved sådan en henvendelse fra mig, og hvis vi ikke skal have kontakt mere, vil jeg helst, at afslutningen bliver på nogenlunde fredelig vis, og at jeg når at få en begrundelse.

Hvordan gør jeg det?

Sommetider må vi forældre stille op til skideballe. Sådan er det bare.

Hvis du spørger din datter, hvorfor hun holder afstand, og hvis hun har brug for at skælde ud, mens hun svarer, så må du lade hende få luft.

Der er tydeligvis noget, der går hende på, og nogle konflikter kan ikke løses i stilhed og på fredelig vis, som du ønsker.

Spørg hende, hvad der er galt. Du kan risikere at miste hende, hvis ikke du tager hul på den svære samtale. En diskussion behøver ikke betyde et brud. Hør på hende. Find ud af, hvad det er, der piner. Hvorfor vil hun ikke se sin far?

Du er simpelthen nødt til at lade hende tale, og så må du tage det, der kommer. Måske har hun ret i noget af det, hun har på hjerte.

Når hun har fået luft, kan I tale om jeres relation. Jeg håber virkelig, at I kan få en god og respektfuld samtale. Det betyder alverden for vores børn, at vi vil høre, hvad de har at sige.