Min underbo er voldelig

Jeg er underbo til en familie, hvor faren er voldelig. Det ved jeg 100 procent, for jeg har set ham stikke sin kone en lussing i kælderrummet, engang hvor han ikke opdagede, at jeg var ved at lægge tøj sammen bag en skærm.

Hans kone har også ofte skrammer eller et blåt øje, og jeg har hørt ham råbe højt af børnene flere gange.

En gang kom politiet og tog ham med, men han var ret hurtigt tilbage igen.

Jeg har lavet en underretning, fordi jeg er bange for både konens liv og børnenes ve og vel. Men det virker ikke som om, at der er sket noget, for det er flere måneder siden.

Jeg har ikke lyst til at involvere mig mere, for jeg er ærlig talt bange for manden. Men er der mere, man kan gøre som bekymret nabo?

Jeg havde også engang en nabo, som var ualmindelig hård i opdragelsen af sine børn. Og selv om jeg også var bange for hende, underrettede jeg ligesom dig kommunen, fordi det er en pligt, vi alle sammen har.

I mit tilfælde var naboen ikke et sekund i tvivl om, at det var mig, der havde ”sladret”, så hun blev rasende og opsøgte mig i min bolig, hvor hun stod i døren og råbte mig ind i hovedet. Det var dybt ubehageligt, men jeg fortrød aldrig, at jeg havde gjort noget. Det eneste, jeg efterfølgende har fortrudt, er, at jeg ikke gjorde mere for at vise hendes børn, at jeg så dem. Det tynger mig stadig.

Din fornemmelse af, at det ikke nytter at sende en underretning, hænger måske sammen med, at du ikke får at vide, hvad kommunen foretager sig. Og måske tror du ligesom mange andre, at en underretning betyder, at der i al hast kommer nogle socialrådgivere anstigende fra kommunen for at anbringe børnene. Sådan foregår det sjældent.

Først og fremmest skal kommunen oplyse sagen og finde ud af, hvad der er op og ned i forhold til det, der står i underretningen.

Hvis der – som i dit tilfælde - er mistanke om vold eller andre overgreb mod børnene, vil der blive arrangeret en samtale med dem, uden at forældrene informeres først. Typisk i samarbejde med skolen og måske også Børns Vilkår, som kan stille med en bisidder. Det skal give børnene en mulighed for at betro sig til nogle trygge voksne, som kan hjælpe. Dernæst inddrages forældrene.

Fortsætter mistanken om vold, skal der sammen med politiet tages stilling til, om sagen skal videre til det regionale børnehus, som er eksperter i at afklare, hvad der er sket, og som skal foreslå en plan for det videre forløb. Alt det får du som underretter ikke noget at vide om. Men som du nok fornemmer, er det en dybt alvorlig sag.

Jeg forstår godt, at du ikke har lyst til at blive mere involveret, men det er du nødt til. Manden skal stoppes. Så måske skal du underrette kommunen igen. Derudover er mit råd til dig, at du skal træde ud af anonymiteten over for den kvinde, som du véd, udsættes for vold. Både fordi hun skal vide, at du er der, og at du ser hende, og fordi det har store konsekvenser for børnene at vokse op i et hjem med vold. Også selv om de måske ”kun” er vidner til, at moren får tæv.

Så smut efter hende ned i vaskekælderen en dag ved lejlighed, og fortæl hende stille og roligt, at du ved, hvad der foregår, og er klar til at ringe efter en taxa til hende og børnene, det øjeblik hun får modet. På samme måde kan du lade børnene vide, at du er der, hvis de får brug for dig. Forvent ikke at de bekræfter, at du har ret, men stol på, at dine ord betyder alverden for dem. Det eneste, du ikke kan gøre, er at lade som ingenting.