Er en særlig indkøbskurv et hjælpemiddel eller et forbrugsgode?

Jeg går meget dårligt og har også en dårlig skulder, så jeg ikke kan løfte ret meget.

Jeg har i nogle år haft en særlig indkøbsvogn, som kommunen har bevilget. Den er rigtig god for mig og gør, at jeg selv kan gå ud og købe ind i stedet for at skulle have varerne leveret, hvilket jeg synes er både dyrt og dårligt. Jeg kan godt lide selv at finde varerne frem, så jeg er sikker på, at de er friske.

Men nu svarer kommunen, at indkøbsvognen ikke er et hjælpemiddel, men et forbrugsgode, som alle og enhver kan købe selv, så nu vil de ikke bevilge den længere.

De henviser også til, at jeg i mellemtiden har fået bevilget en rollator, som jeg kan bruge, når jeg køber ind i stedet for.

Jeg har klaget over afslaget, men Ankestyrelsen giver kommunen medhold.

Det forstår jeg ikke. Hvordan kan det være, at jeg godt kunne få vognen for fem år siden, men nu skal jeg pludselig selv betale? Jeg har jo hverken fået det værre eller bedre?

hjælpemiddel, pludselig er blevet til et forbrugsgode. Som du beskriver det, er det formentlig ”et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo”. Så der er altså tre forskellige begreber, som kommunerne gennemgående har svært ved at skelne mellem. Måske fordi de ligner hinanden så meget.

Ankestyrelsen har forsøgt at hjælpe sagsbehandlerne med at finde op og ned i begreberne med følgende definitioner:

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet særligt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Forbrugsgoder er produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, er almindeligt udbredte ting, som kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Hvilke forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, ændres løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling. Det kan betyde, at et produkt, der tidligere blev betragtet som et forbrugsgode, nu skal betragtes som et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt. Her udgør hjælpen 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, kan der ikke ydes støtte til. Din dejlige indkøbsvogn lader til at være kommet i sidstnævnte kategori.