Svigerfars vittigheder er ulidelige at høre på

Jeg er lige kommet hjem fra endnu en familiemiddag – og igen, igen, igen har min svigerfar brilleret ved at bruge det meste af aftenen på at fortælle helt utrolig dårlige farjokes.

Jeg finder det uendeligt ulideligt at skulle bruge en aften på at grine høfligt. Lad mig komme med eksempler fra aftenens repertoire: ”Hvordan bliver man ekspert i tordenvejr? Man tager et lynkursus”, ”Hvad hedder Draculas bror, som er vegetar? Han hedder Rucola” og ”Hvor skal jeg gå hen, når jeg fryser? Hen i hjørnet. Der er 90 grader” ... og sådan kører det uendeligt.

Han googler farjokes, før vi kommer og er ved at sprænges af spænding for at fortælle dem.

Jeg har faktisk ikke lyst til at deltage i de middage længere. Børnene griner, og jeg vil naturligvis gerne have, at de har et godt forhold til deres bedsteforældre, men efterhånden er jeg så stram i betrækket, at bare vi nærmer os en middag, er jeg ved at blive kvalt.

Hvad gør jeg? Hvordan får jeg stoppet det dårlige standup-show, som kører hver gang?

Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg grinede af den med rucola ...

Hm, jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal svare dig. Jeg kan på den ene side godt forstå, det er irriterende med de dårlige vittigheder, og på den anden side er dårlige vittigheder langt bedre end så meget andet.

Vi kan nemt komme til at irritere os over hinanden. Så er der én, der fløjter med næsen, én der har en vane med at rømme sig eller én der aldrig stiller et eneste spørgsmål, men kun taler om sig selv. I alle tilfælde af irritationsfaktorer er vi nok nødt til at være large og rumme, så godt vi kan.

Vi kan også guide hinanden og hjælpe hinanden med at få flere sociale kompetencer. Det kan man gøre ved stille og rolig at gøre opmærksom på, at der foregår noget, som kan virke anstrengende.

Når du møder op til middag, har du allerede flere dages opsparet irritation bare ved tanken om en farjoke, og når han så siger ”Hvad hedder verdens fattigste konge? Kong Kurs” – så er du ved at eksplodere af al den ophobede energi.

Kan du ikke sige venligt til ham, ”hva’ så svigerfar, kan vi lige holde en lille pause i stand–up-showet, jeg har nyt at fortælle” og smid så et andet eller andet emne på banen.

Jeg synes, det ville være synd for både børnene og familien, hvis I skulle splittes på grund af jokes. Han har jo humor, så brug den i stedet. Lav lidt sjov med ham. Det her kan I godt løse på en udramatisk og ordentlig måde.