De svenske "guldbrødre" Herreys er tilbage i Tivoli

Fire årtier undgår ikke at sætte spor. Og Per, Richard og Louis Herrey kunne da heller ikke løbe fra deres alder, da de præcis 40 år efter deres Eurovision-triumf atter charmerede publikum og tv-seere med deres ikoniske ørehænger ”Diggi-Loo Diggi-Ley” ved 2024-udgaven af samme internationale musikdyst i Malmø, Sverige. Men de bar stadig deres guldfarvede fodtøj med udsøgt elegance, og denne gang var der helt i tråd med sangteksten rent faktisk tale om ”gyldne sko” – helt præcist tennissko.

– I 1984 var det moderigtige Peter Pan-støvler, vi optrådte i. De var oprindelig grønne og sorte, men vi gav dem en gang guldspray. Tennisskoene har vi også selv spraymalet, fortæller Per, som i dag har passeret de 66 år, mens Richard og Louis er henholdsvis 60 og 58.

I september indtog den svenske trio GöteborgsOperan med et to timer langt jubilæumsshow. Og nu er de i gang med en stor jubilæumstur, der på lørdag bringer dem til Glassalen i Tivoli. I den anledning er vi draget til det svenske, hvor vi møder brødrene på teatret i byen Kungsbacka, hvor Louis bor i dag.

Han er gift med Angelica, som han har tre børn med. Og han arbejder til daglig som skoleleder på en uddannelsesinstitution under mormonkirken, hvor unge kan supplere deres vanlige skolegang med bibelstudier og anden åndelig føde.

– Jeg uddannede mig til lærer i slutningen af 90’erne og arbejdede i en årrække som almindelig skolelærer. Men da der blev et job ledigt inden for mormonkirken, slog jeg til, fortæller Louis, som dermed er den af brødrene, der er mest aktiv i det trossamfund, de er født ind i.

Per foræller, at han bor syd for Kungsbacka i den idylliske landsby Fjärås, hvilket får Richard til drillende at kalde ham ”bonde”, mens han selv betegner sig som en mand med benene solidt plantet i den svenske muld.

– Jeg er uddannet jurist og er i dag ansat som firmajurist i GöteborgsOperan. Derudover har jeg skrevet to spændingsromaner, og den tredje roman i min trilogi udkommer til foråret. En enkelt børnebog er det også blevet til, siger Per, der har fem sønner med hustruen Eva-Linda. Drengene har beriget familien med ikke færre end 10 børnebørn.

Musikalske søskende

Modsat sine to brødre er Richard ikke længere mormon. Han forlod kirken, da han var i 20’erne, fordi han ikke længere følte, han havde brug for religionen i sit liv. Til gengæld er han den af de tre, der har dyrket sine musikalske sider mest.

– Jeg har været musicalperformer i forestillinger som ”Grease”, ”West Side Story”, ”Hair” og ”Rocky Horror Show”. Og i en 10-årig periode fra 1994 til 2004 lavede jeg Melodi Grand Prix-shows med min kollega Christer Björkman. Det blev til hele 1.000 optrædener. Jeg har kort sagt givet langt flere koncerter uden mine brødre end sammen med dem, fortæller Richard, som er gift med Marie og har to døtre med hende.

– Vi bor i Stockholm, men arbejder i Kiruna. Jeg er i dag administrerende direktør for kulturhuset Aurora, mens Marie er direktør for Icehotel.

Brødrene er ud af en søskendeflok på syv. Deres tre ældste søstre bor i dag alle i USA.

– Allerede som børn begyndte vi at spille og synge sammen. I begyndelsen var vores yngste søster Mari også med. Hun er aldersmæssigt mellem Per og mig. Og hun sprang fra, da hun kom i en alder, hvor det blev sjovere at omgås nogle drenge, der ikke var hendes brødre, griner Richard.

Trioen havde ikke tidligere lagt billet ind som deltagere ved det svenske Melodi Grand Prix, da de i 1984 kom med i sangkonkurrencen og vandt.

– Bare det at deltage var kæmpestort for os. Louis var bare 17 år dengang. I løbet af tre minutter gik vi fra at være totalt ukendte til at være verdensberømte i Sverige. Efter sejren fik vi 2-3.000 fanbreve om dagen med posten! Men det blev først for alvor uvirkeligt, da vi også vandt det internationale show. Vores største oplevelse nogensinde på det fysiske plan var dog den turné, der fulgte efter. Vi spillede 60 koncerter den sommer, husker Richard.

Dedikerede danske fans

Herreys har optrådt i Tivoli adskillige gange, hvilket er grunden til, at de har valgt Glassalen til at markere deres 40-års jubilæum med deres danske fans.

– Alene navnet Tivoli vækker en masse gode minder. Ganske vist oplevede jeg, da vi optrådte på Plænen første gang, at det midt i koncerten var helt slut med min stemme, siger Per.

Brødrene har dog et særligt forhold til netop de danske fans.

– Vi havde en lejlighed på Frederiksberg fra 1984 til 1986. Der stod altid fans udenfor. Danskerne er meget dedikerede og har gennem årene bidraget til en herlig stemning ved koncerterne. Også i Sverige, hvor de forreste rækker altid er fyldt op med danske fans. De er gode til at synge med og holde stemningen i top, fortæller Richard.

– Mine kolleger fra GöteborgsOperan oplevede det ved jubilæumsshowet i september. De spurgte mig bagefter: ”Hvad er det med de danskere?” Efter koncerten stod der i øvrigt 400 mennesker i kø. De ville alle lave selfies med os og have autografer. Men personalet skulle jo hjem, så det blev meget hurtig ekspedition for de sidste, siger Per.

I virkeligheden har Herreys aldrig været helt væk fra rampelyset. Gennem alle årene er brødrene nemlig en håndfuld gange om året blevet bedt om at optræde som trio ved en af de mange Eurovision-fester, der hvert år finder sted rundt om i de europæiske lande.

– Med årene er der kommet en ny dybde ind, når vi giver koncert. For 40 år siden var vi unge, og der stod skrigende fans foran scenen. I dag sidder folk pænt ned på stole, men er fortsat glade. Og lige som os selv har de hver især haft et liv i den tid, der er gået. Derved har vi fået et fællesskab, og man kan sige, vi har en ordløs aftale med vores fans om, at vi skal en tur tilbage i tiden og have en nostalgisk oplevelse sammen. Men vi har også en del helt ny musik med i showet, og det er skabt på grundlag af vores levede liv. Det passer fint med, at vores publikum i dag er modtagelige for mere voksne sange, filosoferer Per.

De aldrende stjerner er ikke i tvivl om, at besøget i København bliver ”specielt og fantastisk”.

– Og jeg vil gætte på, at 90 procent af tilskuerne i Glassalen har oplevet os i Tivoli mindst én gang før, siger Richard.