Opskrifter

Rabarber-mazariner

Tirsdag, 26. maj 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Forkæl dig selv eller én du holder af med søde rabarber-mazariner

Opskrift på rabarber-mazariner

(18 stk.)
Dej:
150 g smør
2 spsk. flormelis
150 g hvedemel

Fyld:
100 g smør
50 g flormelis
1 æg
3 dl malede mandler
3 dl rabarber i mindre stykker
1 spsk. flormelis

Pynt:
Flormelis

Sådan laver du rabarber-mazariner

Hak smør og mel sammen, kom flormelissen i og saml hurtigt mørdejen. Læg den i køleskabet i 1 time.

Rul dejen ud og beklæd 18 muffinsforme med den.

Rør smør og flormelis lyst og luftigt. Rør æg og mandler i. Fordel massen i formene.

Vend rabarberne i flormelissen og fordel dem i formene. Bag kagerne ved 175º i 25 min.

Lad dem køle af i formene, inden de tages ud. Drys kagerne med flormelis, lige inden de serveres.

Hjemmelavede konditorkager

Lav selv konditorkager