Opskrifter

Frøkiks

Tirsdag, 24. maj 2011af Redaktion
Lækre og sprøde kiks, hvor dejen er så fugtig, at den skal rulles ud mellem 2 stykker bagepapir. Kiksene er uden sukker og gode både til tapas, ost og som mellemmåltid sammen med lidt frugt

(Ca. 40-50 stk.)

1 dl græskarkerner
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
125 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1 dl jordnødde- eller solsikkeolie
2 dl vand
3 stykker bagepapir

Hak græskarkernerne groft med en kniv. Bland frø, mel, bagepulver og salt. Tilsæt olie og vand og saml dejen, den er meget blød. Del dejen i 2 portioner og rul en portion ad gangen ud mellem 2 stykker bagepapir. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær dejen i firkanter. Læg bagepapir med kiksene over på en bageplade. Bages ved 200° på midterrillen 12-15 min. afhængig af dejens tykkelse. Læg kiksene på en rist og køl dem af.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Klik her og find masser af opskrifter i det store brød-galleri...

SØDE KERAMISKE HJERTEFORME

De røde forme er ildfaste og kan bruges til bagning. De dekorative forme kan købes i Familie Journals Shop for 149 kr. (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Krydderskorper
Grissini
Aspargesdip med ostekiks





Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)