Opskrifter

Chokoladetærte med tranebær

Onsdag, 4. august 2010af Redaktion
Dej:180 g hvedemel60 g flormelis100 g smør3 spsk. kakaoLidt koldt vandFyld:250 g mascarpone100 g flormelis1 dl piskefløde pisket til skum1 tsk.

Dej:
180 g hvedemel
60 g flormelis
100 g smør
3 spsk. kakao
Lidt koldt vand

Fyld:
250 g mascarpone
100 g flormelis
1 dl piskefløde pisket til skum
1 tsk. vaniljeekstrakt
2 kugler finthakket syltet ingefær

Top:
2 dl tranebærjuice
2 blade husblas
350 g tranebær (enten friske el. frosne)
60 g sukker
1 tsk. reven citronskal
4 kugler finthakket syltet ingefær

Kom alle ingredienser til dejen i en foodprocessor og blend. Kom den i en tærteform og bag i 25 min. ved 190° med alufolie langs kanten eller snydefyld og bagepapir, så man er sikker på, at dejen bliver, hvor den skal. Afkøl.
Rør mascarpone, fløde, sukker og vanilje til en luftig skum. Rør lidt finthakket ingefær i og læg cremen i bunden af den afkølede kage. Stil den i fryseren, så cremen sætter sig.
Rør sukker med tranebærjuice og bring i kog, til det er opløst. Tilsæt citronskal. Udblød husblas i koldt vand. Tag 1 dl varm lage og smelt husblassen heri. Bland ingefær og tranebær i resten. Bland det hele og lad det afkøle uden at stivne. Hæld forsigtigt bær og lage over cremen og lad det hele stivne i køleskabet natten over. Serveres kold.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen


10 superlækre chokoladekager - find din favorit