Porchetta med blomkålssalat
Ingredienser til porchetta med blomkålssalat
(6 pers.)
1 kg afpudset svinebryst
5 kviste rosmarin
1 spsk. groft salt
1 spsk. fennikelfrø
1 usprøjtet citron
Snor
Salat
1 blomkål
1 skalotteløg
2 dl tyk yoghurt
1 lille bdt. purløg
½ bdt. persille
Salt og peber
6 radiser
Fremgangsmåde
Dys svinebrystet med salt, fennikelfrø, rosmarinkviste og revet citronskal. Rul stegen stramt og snør den godt. Rids sværen og gnid den med groft salt. Steg ved 150° i 3 timer og skru op til 200°. Dryp med lidt af det afsmeltede fedt og steg videre, til overfladen er gylden og sprød. Det tager ca. en halv time.
Snit det skyllede blomkål i meget fine flager. Blend det meste af purløgen (gem resten til pynt) persillen og lidt af yoghurten til en kraftig, lysegrøn masse. Bland den med resten af yoghurten, salt, peber og finthakket skalotteløg. Vend blomkålen i dressingen. Anret salaten på et fad. Skyl radiserne, skær dem i tynde skiver og drys dem over blomkålen. Pynt med resten af purløgen.
Tip: Du kan evt. stegte kødet på en kuglegrill, det vil give kødet et ekstra pift.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Blomkålsgratin
Karrykoteletter med knasende kartofler
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)