Opskrifter

Stjerneskud med asparges

Tirsdag, 28. august 2012af Redaktíon
Stjerneskud er et populært stykke smørrebrød - rødspætte på brød med masser af smagfuldt tilbehør udgør det lækre stjerneskud

Ingredienser til stjerneskud

(Stjerneskud til 1 pers.)

1 stor skive lyst landbrød
15 g smør
2 store hoved-salatblade
4 rødspætte-fileter
½ æg
1 dl rasp
Smør til stegning
75 g rejer
1 spsk. stenbiderrogn
4-6 asparges (grønne, hvide eller begge dele)
¼ citron
2 kviste dild
¼ dl mayonnaise

Fremgangsmåde til stjerneskud

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Skær skorpen af brødet og rist det. Læg 2 af fileterne i kogende, letsaltet vand, sluk for vandet, når fisken er lagt i. Tag dem op efter 1½-2 min. Vend de 2 sidste fileter i æg og rasp. Steg dem sprøde i smør ca. 3 min. på hver side ved høj varme. Skræl de hvide asparges, kog de grønne og hvide asparges i saltet vand i 2-5 min. Smør brødet med smør. Læg skyllet salat på brødet, dernæst fisk, rejer og asparges. Top dit stjerneskud af med mayonnaise og stenbiderrogn. Pynt dit stjerneskud med citron og dild.

Tip: Det er en stor portion, så du kan sagtens nøjes med en kogt og en stegt rødspættefilet pr. person.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Se meget mere smørrebrød i galleriet nedenfor...

Smørrebrød