Opskrifter

Tapas fra baskerlandet

Søndag, 8. august 2010af Redaktion
Få en smagsprøve fra tillægget med feriemad, der følger med bladet i dag

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Manchego med kvæde

6 skiver ristet flute
6 skiver manchego (fåreost)
100 g syltet kvæde el. kvædekompot
Hele basilikumblade
6 små, søde dadeltomater

Kom syltet kvæde nederst på brødet. Læg skiver af osten over og top op med basilikum og halverede tomater. Sæt pind i.
Som tapas serveres ofte også saltmandler, oliven og syltede peberfrugter.


Laks og mozzarella

6 skiver flute, ristet
2 tomater
2 spsk. grøn pesto (basilikum)
1 kugle mozzarella i skiver
6 strimler røget laks


Skær tomater i skiver og smør lidt pesto på de ristede brød. Læg en skive tomat på, en skive mozzarella og slut med laks. Sæt en pind igennem.


SE TV-SPOT FOR TILLÆG

Med Familie Journal, der udkommer mandag 9. august følger et lækkert tillæg med mad fra de lande, vi danskere elsker at rejse til.
Klik her, hvis d vil se tv-spot for tillægget....

Pimentotapenade

(6 stk.)

6 skiver flute, ristet
2 røde peberfrugter
2 soltørrede tomater
1 spsk. olivenolie
3 oliven uden sten
2 fed hvidløg
Lidt hakket persille
Lidt cremefraiche
6 sorte oliven


Bag peberfrugter og hvidløg i ovnen, til de kan hhv. flås og er bløde. Flå så skindet af peberfrugterne og pil frøstolen ud. Blend med soltørrede tomater, bløde, bagte hvidløg og oliven uden sten. Smag til med salt og peber. Olie og lidt eddike kan kommes ved. Smør på ristet brød, drys med persille og kom striber af cremefraiche over. Sæt pind i og en oliven øverst.


Se flere lækre tapas her...

Find flere små retter her...
Kartofler i fransk pesto
Tundip
Dobbeltdækkere med rogn