Krydderbøf med aspargeskartofler
(3 pers.)
20 min. + 15 min. i ovnen
600 g aspargeskartofler
1 spsk. citronsaft
2 spsk. hakket kørvel
3 løg
1 spsk. smør
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 dl friske krydderurter (timian, oregano el. persille)
1 tsk. salt
½ tsk. knust rosenpeber
2 spsk. smør
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og pil dem. Skær kartoflerne i 2 cm tykke skiver og vend dem i citronsaft og kørvel. Skær løgene i skiver og steg dem i smørret til de er bløde og brune. Bland kødet med presset hvidløg, hakkede krydderurter, salt og peber og form det til hakkebøffer. Brun bøfferne på begge sider på en tør pande og læg dem i et ovnfast fad med løgene over. Steg bøfferne færdig ved 200° i 15 min., rist kartoffelskivernepå panden i smør, til de er gyldne og server med en god tomatsalat.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Hakkebøf med middelhavssalat
Hakkebøf med majssalsa