Æblepie med tranebær
(Ca. 8 pers.)
Dej:
200 g koldt smør
350 g mel
Ca. ¾ dl koldt vand
Fyld:
6-8 æbler
Ca. 1 dl sukker
Ca. 1 dl vand
2 stænger kanel
75 g soltørrede tranebær el. 10 svesker uden sten
Æg til pensling
Smuldr smør og mel. Tilsæt vand og ælt dejen sammen. Del dejen i en større og mindre portion og læg den lille i køleskab. Rul den anden ud til bund og læg den i en rund form ca. 28 cm. Stil den i køleskab, mens æblerne laves. Udkern æblerne og skær dem i grove stykker. Kog sukker, vand og kanelstænger op. Lad æblerne mørne i lagen under låg 5-7 min. Kom tranebær i og køl det af. Tag kanelstængerne op. Hæld væden fra æblerne og læg dem i den udrullede bund. Rul resten af dejen ud, skær nogle små huller og læg den over som låg. Tryk kanten sammen med en gaffel. Pensl med æg og drys lidt sukker på. Bag pien på midterrillen ca. 30 min. ved 200°, til den er gyldenbrun. Spis den lun eller kold med flødeskum til.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Der er også brugt æbler i...
Æbler i orange-karamel
Nem bagt æblekage