Opskrifter

Sprød helårssalat med granatæble og gedeost

Onsdag, 21. marts 2012af Becel
Salaten smager skønt til kød, fisk eller som frokostret

(4 personer)

½ knoldselleri
4-5 stængler blegselleri
1-2 persillerødder
1-2 pastinakker
1 bundt bredbladet persille
1 stort modent granatæble eller 2 små (kun kernerne)
Evt. lidt smuldret gedeost (fx feta)

Dressing
5 spsk. Becel rapsolie
2 spsk. citronsaft
Evt. 1 tsk. Dijonsennep og lidt presset hvidløg
Salt og friskkværnet peber

TIP

Du kan naturligvis også bruge andre rodfrugter og grønsager til denne herlige salat - fx rå jordskokker, majroer, fennikel, courgetter eller rødbeder.

Rens og skræl rodfrugterne omhyggeligt og skær dem i stave på 1-2 cm. Skrab de tynde strenge af blegselleristænglerne.
Snit det hele meget fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Hak persillen groft.
Del granatæblet i kvarte med en skarp kniv. Herefter er det nemt at løsne kernerne ned i en skål ved at banke på skallen med bagsiden af en suppeske. Gem lidt granatæblekerner og lidt hakket persille til pynt.
Bland rodfrugter, blegselleri, hakket persille og granatæblekernerne i en skål sammen med dressingen og anret enten salaten på et stort fad eller i portioner. Pynt salaten med resten af den hakkede persille og granatæblekerner og smulder evt. lidt frisk gedeost på toppen.
Den mættende salat er både velegnet som tilbehør til kød og fisk - eller som en selvstændig ret med et stykke groft brød.

Velbekomme!

Madopskrift: Becel


Du kan læse mere om Becel her

Find flere opskrifter her...
Små krydrede okseboller med salat og courgette-fritter
Koldhævede solboller med solsikke og hørfør
Rodsalat




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)