Opskrifter

Gammeldags saftfromage

Lørdag, 3. april 2010af Redaktion
Servér fromagen pyntet med kandiserede violer sammen med en cremesovs

(4 pers.)
30 min.

6 blade husblas
1½ pasteuriseret æggehvide
1 spsk. flormelis
2½ dl solbærsaft
4 dl mælk
2 pasteur-iserede æggeblommer
2 spsk. sukker
½ stang vanilje
1 spsk. majsstivelse
1 tsk. kandiserede violer

Sæt husblassen i blød i koldt vand. Pisk hviden stiv, sigt flormelissen og vend den i. Smelt husblasen i lidt af solbærsaften og pisk den i resten af saften. Pisk saften, til den begynder at tykne, gerne over et koldt vandbad, og pisk den så i hviden. Hæld skummet i en serveringsskål og stil den koldt, til den skal serveres. Kog mælken op og pisk æggeblommerne med sukker, vaniljekorn og majsstivelse. Rør mælken i æggesnapsen og kog sovsen op under omrøring.
Server fromagen pyntet med kandiserede violer sammen med cremesovsen.

Dessertopskrift: Kristina Marckmann


Flere gode desserter...
Citronfromage
Æbler og creme
Rødgrød med fløde