Opskrifter
Mormors rødgrød med fløde
Torsdag, 2. juli 2009Opdateret 26. martsMadopskrift: Kristina Miechels
Kan du huske, hvor godt rødgrød smager? Det er en skål fyldt med det bedste fra den danske sommer. Selvfølgelig serveret med rigtig fløde.

2 t og 15 min
4 personer
(4 pers.)
15 min. + 2 timer på køl
Ingredienser til rødgrød
300 g rabarberstilke
4 dl vand
250 g ribs
200 g solbær
250 g jordbær
350 g hindbær
150 g sukker
4 spsk. majsstivelse
¼ l fløde
Sådan laver du rødgrød
- Skær rabarberstilkene i små stykker og kom dem i gryden med vand, ribs og solbær.
- Lad det småkoge i 6 min. og sigt kerner og trevler fra.
- Hæld saften tilbage i gryden, tilsæt jordbær, hindbær og sukker og giv det hele et opkog.
- Rør majsstivelsen ud i lidt vand og jævn frugtsaften med den.
- Hæld grøden op i en serveringsskål og drys med lidt sukker, så vil der ikke dannes skind på grøden.
- Stil grøden på køl i mindst 2 timer og server med kold fløde til.
Rødgrød med variationer
Du kan variere med andre typer bær, tilføje mandelsplitter og lægge spiselige blomster på toppen, men du behøver ikke.
Klik her, hvis du vil prøve flere klassikere...
Klik her, hvis du vil prøve flere desserter med rabarber og jordbær