Lammekoteletter med tzatziki, tomatsalat og ris

Søndag, 1. april 2012
af Redaktion
En ideel opskrift til påskemenuen fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

(4 portioner)

Tzatziki
2 dl græsk yoghurt, 2%
1 stk. agurk
2 fed hvidløg

Tomatsalat
6 stk. tomat
1 stk. løg
2 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. olivenolie
Salt og peber
10 g basilikum, frisk
Kogte ris
200 g brune ris, rå
2 stk. gulerod

TIP

Er der ben i koteletterne kan mængden af kød øges til 150 g pr. person

Lammekoteletter
500 g lammekoteletter, afpudset
½ tsk. rosmarin, tørret
½ tsk. salt og peber
citron
2 tsk. olivenolie
Salt og peber

Tzatziki: Skræl agurken og skrab kernerne ud, skær agurken i tynde skiver. Rør yoghurt med presset hvidløg og agurkeskiver. Smag til med salt og peber

Tomatsalat: Skær tomaterne i skiver, og læg den på et fad. Skær løget i tynde skiver og fordel skiverne over tomaterne. Lav en dressing af balsamico eddike, olivenolie, salt og peber. Hæld dressingen over tomaterne. Ved servering pynter du salaten med friske basilikum blade.

Kogte ris: Gulerødderne skrælles og skæres i små terninger. Kog risen efter anvisningen på pakken og tilsæt grøntsagerne 10 min før kogetiden udløber.

Lammekoteletter: Lammekoteletterne krydres med salt, peber, rosmarin og citronsaft. Steges ca. 2-3 min på hver side på en grill-pande i olivenolie.
Anret risen i en lille bunke, koteletterne lægges ovenpå. Ved siden af tzatziki og tomatsalat.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Energi-information pr. portion
Energi 496 kcal/2076 kJ
Fedt: 13 g
Kulhydrater: 53 g
Protein: 36 g
Kostfibre: 5 g