Opskrifter

Lun jordskoksalat

Fredag, 11. februar 2011af Redaktion
Jordskokkerner giver en let sødlig og nøddeagtig smag

(4 pers.)

600 g jordskokker
Citronsaft
50 g valnødder
1 granatæble
2 spsk. olivenolie
Rigeligt hakket persille
Salt, peber

Skræl jordskokkerne og del de største. Læg dem straks i vand med citronsaft.
Rist valnødderne på en tør pande ved jævn varme eller i mikroovn og bræk dem i mindre stykker. Tril granatæblet hårdt mod bordet, så hinderne løsner sig. Skær det over på tværs, skrab kernerne ud med en teske og fjern de små, hvide hindestumper, som er bitre. Hertil kan forberedes.

TIP

Kernerne fra granatæbler kan holde sig flere dage tildækket i køleskab, de smager også dejligt på morgen-ymeren.

Hæld vandet fra jordskokkerne og læg dem i et ovnfast fad. Kom olivenolie over og rist dem i ovnen ved 225°, til de er møre, regn med 20-25 min. Vend rundt i dem et par gange undervejs. Bland jordskokkerne med persille, salt og peber. Hæld dem i en skål eller på et fad og drys nødder og granatæblekerner over.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Rygeostsalat med jordskokker og æbler
Jordskoksalat med pærer, valnødder og granatæble
Jordskokaioli




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)