Opskrifter

Jordskokaioli

Lørdag, 11. december 2010af Redaktion
Aioli med jordskokker er godt sammen med tomater i grønsags- og fiskesupper, til stegt og dampet fisk og kylling. Smagen er en anelse sødlig og konsistensen meget let

(4 pers.)

150 g jordskokker
1 tsk. citronsaft
1 fed hvidløg
1 pasteuriseret æggeblomme
½ tsk. salt
1 dl rapsolie
Kværnet peber

Skræl jordskokkerne og kog dem møre i letsaltet vand på ca. 10 min. Hæld vandet fra og køl dem af. Miks jordskokkerne i blender med citronsaft, pillet hvidløg, æggeblomme og salt. Tilsæt olie, først dråbevis og senere i en fin stråle. Smag til med salt og peber.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Risotto med jordskokker og kylling
Brunet jordskoksuppe med kylling
Jordskokcreme



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)