Opskrifter

Chili con carne

Fredag, 27. februar 2009af Redaktion
(4 pers.)1 kg hakket oksekødOlie til stegning3-4 stængler bladselleri2 alm. løg2 friske el. syltede chilier6 store fed hvidløg2 små dåser

(4 pers.)

1 kg hakket oksekød
Olie til stegning
3-4 stængler bladselleri
2 alm. løg
2 friske el. syltede chilier
6 store fed hvidløg
2 små dåser tomatkoncentrat (70 g pr. dåse)
3 ds. kidneybeans (410 g pr. dåse)
1 stor spsk. kakaopulver (usødet)
1 lille bæger 18% creme fraiche (1½ dl)
2 flute el. et lækkert brød efter eget valg
Havsalt og friskkværnet peber

Løgene pilles, deles på langs og snittes i fine strimler. Bladsellerien skylles og skæres i små stykker. Hvidløgene pilles. Chilierne flækkes, befries evt. for kerner og skæres i tynde skiver. Hvis du bruger syltede chilier, kan de tilsættes hele. En gryde med olie sættes på komfuret. Når olien er varm, tilsættes løg, bladselleri, 4 fed knust hvidløg og chilierne. Grønsagerne varmes godt igennem, til de bliver blanke. Herefter tilsættes hakkekødet, der brunes/varmes grundigt igennem sammen med grønsagerne. Herefter tilsættes de to små dåser tomatkoncentrat, samt bønnerne. De tomme dåser fyldes med vand, der tilsættes retten. Når retten igen koger, tilsættes en stor spsk. usødet kakaopulver - og det er ikke en vittighed, det giver nemlig retten en god fylde i smagen. Det hele simrer nogle min., hvorefter der smages til med havsalt og friskkværnet peber. Retten koger videre, til grønsagerne er møre, og lige inden servering tilsættes yderligere 2 fed knust hvidløg. Flute varmes i ovnen umiddelbart før servering.

Anretning
Chili con carne anrettes i dybe tallerkner med en lille klat cremefraiche i midten.


Madopskrift: Karsten Kroman

Prøv også...
Vintergryde