(8 stk.)
4 plader butterdej
150 g optøede, afdryppede, mosede hindbær
2 spsk. sukker
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
Kornene af ½ vaniljestang
1 spsk. majsstivelse
3 dl sødmælk
1 blad husblas
2½ dl piskefløde
Glasur
200 g flormelis
1-2 spsk. kogende vand el.
½ pasteuriseret æggehvide
Rul butterdejspladerne ud til ca. dobbelt størrelse i længden, men uforandrede i bredden. Skær 16 lige store rektangler af dejen. Læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade og læg et nyt stykke bagepapir over. Læg en ovnplade mere over, så dejen ligger i pres og bag ved 200° i 30 min. Afkøles på bagerist.
De 8 stykker smøres med afdryppet hindbærmos rørt med lidt sukker. Så koges en æggecreme af æggeblommer, sukker, vaniljestang, majsstivelse og mælk sammen under konstant omrøring, til den er jævnet.
Et udblødt blad husblas smeltes i cremen. Afkøles lidt mere, og halvdelen af fløden, der er pisket til skum, foldes i.
Vaniljecremen smøres på hindbærmosen, og den sidste smule flødeskum lægges på toppen. De 8 andre dejplader lægges som låg.
Glasuren røres og smøres på lågene, og kagerne stilles koldt, til de skal spises.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Mere til lækkermunde....
Vafler
Lagkage med nougat
Hjertekager