Opskrifter

Banansnegle med kanel

Søndag, 23. december 2012af Redaktion
Hvis bananerne er ved at blive for mørke i skrællen, så prøv sneglene her – men pas på, de er stærkt vanedannende

Ingredienser til banansnegle med kanel

(18 stk.)

15 g gær
1 dl vand
4 modne bananer
½ tsk. salt
100 g grahamsmel
350 g mel

Remonce
125 g smør
125 g brun farin
1 spsk. kanel

Sådan gør du
Rør gæren ud i vandet, mos bananerne og vend dem i. Rør salt og grahamsmel i, ælt hvedemelet i lidt ad gangen og stil dejen på køl i 6-8 timer. Rør smør, farin og kanel til en glat remonce, rul dejen ud i 1 cm's tykkelse og smør remoncen på. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 2 cm tykke skiver. Læg sneglene i små muffinsforme, pensl dem med æg og bag dem ved 180° i 20 min.

Opskrift: Kristina Marckmann

Prøv også...
Juleboller
Citronknuder

I gang med julekonfekten

Lav konfekt og knas til jul