Glaserede poussiner med spidskålssalat
Ingredienser til glaserede poussiner med spidskålssalat
(2 pers.)
2 poussiner
4 kviste rosmarin
4 kviste timian
½ usprøjtet citron
1 spsk. flydende honning
1 spsk. hyldeblomstkoncentrat
1 spsk. lys vineddike
1 spsk. olivenolie
10 hele, sorte peberkorn
Salat
Groft salt
1 lille spidskål
1 dl grøn pesto
Tilbehør
Nye, kogte kartofler, evt. sydeuropæiske, mens vi venter på vore egne
Fremgangsmåde
Dup poussinerne indvendig og udvendig. Skær citronen med skal i små tern. Fyld poussinerne med kviste af rosmarin, timian og citrontern. Rør honning, hyldeblomstkoncentrat, eddike, olie og let knuste peberkorn sammen og smør det på skindet af de to poussiner. Sæt dem i ovnen ved 180º i 45 min. Dryp skindet med lagen undervejs i stegeprocessen, så det bliver gyldent og sprødt. Tag dem ud og tjek ved lårene, om de er gennemstegte. Snit kålen fint og drys med salt. Lad det trække i ca. 20 min. Skyl kålen og vend den i pestoen. Servér med nye, kogte kartofler.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Kyllingespid med salat
Poussiner med rødløgskompot
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)