Græsk valnøddekage
125 g smør
175 g sukker
4 æg
150 g mel
2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
1 tsk. vaniljesukker
100 g valnøddekerner
Pynt:
1 dl abrikosmarmelade
1-2 spsk. citronsaft
25 g hakkede valnøddekerner
Rør smør og sukker godt. Rør æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med mælk, vanilje og de hakkede valnøddekerner. Kom dejen i en velsmurt form og bag kagen 30-40 min. ved 200° på midterste ovnrille. Løsn kagen fra formen med en kniv og vend den ud på en bagerist. Rør abrikosmos og citronsaft sammen og smør eller pensl det på kagen. Pynt med hakkede valnødder.
Tip: I Grækenland har jeg fået kagen med friske abrikoser. På denne årstid er appelsiner skåret i tynde både godt.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen