(4 pers.)
450 g frossen, helbladet spinat, optøet
750 g kartofler
1 løg
2 dl friskrevet parmesan
1½ dl rasp, gerne grov
4 æg
1 dl cremefraiche 18%
250 g frosne ærter, optøede
2 håndfulde bredbladet persille
Salt og friskkværnet peber
1 knivspids muskatnød
25 g smør
Lidt olie til gratinfadet
Til servering
Evt. grøn salat
Tænd ovnen på 200° og smør et gratinfad med lidt olie. Optø spinaten og pres så meget som muligt af væden fra. Skræl kartoflerne, riv dem groft og pres væden fra. Pil løget og hak det fint. Bland revet parmesan og rasp. Pisk æg og cremefraiche sammen i en stor skål og vend revne kartofler, spinat, løg, ærter, ca. halvdelen af parmesanblandingen og hakket persille i. Krydr med salt, peber og muskat.
Hæld blandingen i gratinfadet og drys resten af parmesanblandingen over. Skær smørret i små tern og fordel det på toppen. Bag gratinen i ovnen i ca. 45 min., til overfladen er flot gylden. Server gratinen rygende varm og byd evt. en grøn salat til.
Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen
DAMP DINE RÅVARER
Den lille dampboks fra Lékué er fremstillet i 100% silikone og tåler opvaksemaskine. Boksen kan købes i shoppen for 249 kr. (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Saltbagte kartofler med chilisauce
Kartoffelpande med bacon
Kartoffelcreme med rejer
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)