Nøddelagkage med karamelcreme
Ingredienser til nøddelagkage med karamelcreme
150 g hasselnøddekerner
2 æg
160 g sukker
2 spsk. kartoffelmel
Karamel
2 dl fløde
2 spsk. sirup
125 g sukker
2 spsk. smør
Pynt
25 g hasselnøddeflager
¼ l piskefløde
Fremgangsmåde til nøddelagkage med karamelcreme
Blend nøddekernerne til fint mel. Pisk æg og sukker skummende og vend nødder og kartoffelmel i. Kom dejen i to smurte lagkageforme, bag dem ved 180° i 20 min. og lad dem afkøle. Kog fløde, sirup, sukker og smør under omrøring, til cremen er lysebrun og tyktflydende og lad den køle. Smør et let lag karamel på den ene lagkagebund og drys med nøddeflager. Pisk fløden til skum og vend resten af karamellen i halvdelen af flødeskummet. Læg bundene sammen med karamelcremen og pynt med resten af flødeskummet.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her
Bageopskrift: Birgit Mikkelsen
Find flere opskrifter her...
Lagkage med sommerbær
Nødde-chokoladekage
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)