Opskrifter

Muslinger med fennikel

Lørdag, 25. august 2012af Redaktion
En lækker og forholdsvis billig spise

(4 pers.)

2 kg blåmuslinger
100 g bacon
1 spsk. smør
1 finthakket skalotteløg
1 fennikel i tern
3 dl æblecider
1 dl fløde 13%
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 dl hakket persille

Rens muslingerne godt og skær baconen i tern. Sæt en wok direkte over kullene, kom baconternene og smør i og lad dem stege gyldne. Tilsæt løg og fennikel og lad dem stege med i et par min. Tilsæt de rensede muslinger sammen med cideren, læg låg på wokken og damp muslingerne i 10 min., til de har åbnet sig. De muslinger, der ikke har åbnet sig, skal kasseres. Rør fløden i og smag til med salt og peber. Drys den hakkede persille over og server med groft flutes.

Tip: Muslinger er en lækker og forholdsvis billig spise, der er nem at tilberede, men de skal spises absolut friske og være levende ved tilbered-ning. Rens dem, under rindende koldt vand, for sand og tang. Børst muslingerne med en hård børste, fjern "skægget" og kassér de muslinger, der ikke lukker sig under rensningen.

Madopskrift: Kristina Marckmann

GODT TIL GRILLEN

Lyse sommeraftener og lækker grillmad hører sammen: Her får du 18 lækre opskrifter på forretter, hovedretter og desserter til grillen - se opskrifter her

Find flere opskrifter her...
Grillede kæmperejer med skønt dyp
Sommersalat med tun og pasta
Laksetærte med basilikum

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)