Opskrifter

Krebinetter med hvidkålssalat

Torsdag, 2. januar 2014af Redaktion
Krebinetter med hvidkålssalat er en nem middag til hverdag og eller fest. Ingen vil brokke sig når de kan sætte tænderne i krebinetter med hvidkålssalat.

Ingredienser til krebinetter med hvidkålssalat

(3 pers.)

500 g hakket kalv og flæsk
1 tsk. salt
½ tsk. peber
Olie til stegning
¼ hvidkålshoved
2 gule peberfrugter
1 bdt. forårsløg
½ dl olivenolie
1 spsk. æbleeddike
½ tsk. salt
1 knsp. peber
½ dl hakket persille
1 fed presset hvidløg

Tilbehør
Brød

Fremgangsmåde til krebinetter med hvidkålssalat

Form kødet til bøffer og krydr med salt og peber. Steg krebinetterne i olien, til de er gennemstegte, ca. 6 min. på hver side. Snit hvidkål og peberfrugter papirtyndt og bland det med forårsløgene skåret i ringe. Pisk olie, eddike, salt, peber og presset hvidløg sammen til en marinade og hæld den over salaten. Vend persillen i salaten og servér med et stykke godt brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Koteletter med rodfrugter
Mørbrad tonnato med ratatouille


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)