Opskrifter

Æble-ingefær-sjus

Mandag, 20. august 2012af Redaktion
Et herligt glas vitaminer i sommervarmen

(1 glas)

Ca. 2 cm frisk ingefær
2 spsk. limesaft
1 spsk. sukker
2 dl ufiltreret æblemost
Isterninger

Pynt
1 tynd skive æble
Citrongeranium el. mynte

Skræl og riv ingefæren og pres saften gennem en si til 1 tsk., eller pres ingefæren i en hvidløgspresser. Bland ingefærsaften med lime, sukker og æblemost. Hæld blandingen i et glas med isterninger og pynt med æble og grønt.

Tip: Du kan selvfølgelig lave en større portion og sætte den i køleskabet, hvor den kan holde sig et par dage. Ufiltreret æblemost er lidt grumset, men smager mere af æble end almindelig æblejuice.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Hybensnaps
Klassisk limonade
Krydret iste




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)