Opskrifter

Cupcakes med skumfiduser og karamelglasur

Fredag, 11. november 2011af Redaktion
Festlige kager, der vil vække glæde hos børnene

Ingredienser til cupcakes med skumfiduser og karamel

(16 stk.)

200 g mel
1½ tsk. bagepulver
85 g blødt smør
160 g sukker
1 dl mælk
1 tsk. mandel-essens
2 æggehvider
1 knsp. salt
80 g mini skum-fiduser

Karamelglasur
280 g sukker
1½ dl mælk
1 spsk. kakao
75 g smør
1 tsk. vanilje-essens
2 spsk. hakkede peanuts



Vi elsker muffins!

Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal.
Se vores muffins her

Fremgangsmåde til cupcakes med skumfiduser og karamel

Bland mel og bagepulver og rør smør og sukker luftigt. Rør melblandingen i skiftevis med mælken til en glat dej og bland mandelessensen i. Pisk hviderne stive med saltet og vend dem i dejen sammen med skumfiduserne.

Fordel dejen i 16 forme, bag dem ved 180° i 20 min. og lad dem afkøle. Bland sukker, mælk og kakao og varm langsomt op til blandingen karamelliserer og kommer i kog. Lad karamellen koge, til den er 122° varm (ca. 15 min.), tag den af varmen og pisk smør og vanilje-essens i.
Pisk videre, til glasuren bliver smørbar, smør glasuren på kagerne og drys med hakkede peanuts.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...


Banancupcakes
med kokosglasur


Gulerodscupcakes


Små citroncupcakes
med chokoladeglaze













Du kan finde mange flere cupcakes her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)