Opskrifter

Glutenfri svampet chokoladekage

Tirsdag, 16. april 2024Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.
Bag de lækreste glutenfrie kager. Her får du opskrifterne på en svampet chokoladekage, der er glutenfri.

Denne opskrift på glutenfri chokoladekage er nok til ca. 8 personer.

40 min
8 personer
Glutenfri chokoladekage
200 g mørk chokolade
150 g smør
50 g sukker
100 g mørkt muscovadosukker eller rørsukker
5 æg
1 1/2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt

Tip

Kagen er bl.a. sødet med muscovadosukker, som har en karamelagtig smag. Det kan erstattes af rørsukker.

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Smelt chokolade, smør, sukker og muscovadosukker, til alle sukkerkorn er opløst.
  3. Del æggene i blommer og hvider.
  4. Rør blommerne i chokoladeblandingen sammen med bagepulver og salt.
  5. Pisk hviderne stive, og vend dem i dejen.
  6. Hæld dejen i en smurt springform (Ø ca. 22 cm), der er drysset med lidt sukker.
  7. Bag kagen i ca. 30 minutter, så den stadig er svampet i midten.
  8. Lad den sætte sig et køligt sted, gerne til dagen efter.