Opskrifter

Glutenfri æblekage med kokos og mandler

Mandag, 22. september 2014Opdateret 17. martsaf All Over Press
Denne skønne æblekage med kokos og mandler er glutenfri, og den er derfor god at servere til glutenallergikere.
40 min
12 personer
Æblekage
70 g kartoffelmel
2 dl finthakkede mandler
250 g sukker
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 dl kokosmasse
150 g blødt smør
2 æg
1 dl vaniljeyoghurt
3 æbler
Til formen
Lidt smør
1 spsk. sukker
2 spsk. kokos
Tilbehør
Flødeskum, cremefraiche el. vaniljeis

Fremgangsmåde

  1. Smør en form på 24 cm i diameter, drys den med sukker og kokos.
  2. Bland de tørre ingredienser sammen, tilsæt smørret og smuldr det i melet.
  3. Tilsæt æg og yoghurt, rør det godt rundt og kom dejen i formen.
  4. Skræl æblerne, skær dem i tynde både og læg dem på dejen.
  5. Bag kagen midt i ovnen i ca. 35 min.
  6. Lad den køle lidt af i formen, inden den serveres.