Opskrifter

Små bærtærter

Søndag, 17. juli 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Små søde bærtærter med stjerner på toppen. I opskriften er der brugt blandede bær, men du kan også skifte dem ud med dine yndlings bær. Servér dem med cremefraiche.
(9 stk.)

Det skal du bruge til små bærtærter:

250 g blandede bær 2 spsk. rørsukker 300 g mel 200 g smør 100 g sukker 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. bagepulver 1 spsk. vand 1 spsk. perlesukker Prøv også bærtærter med kokosmel. I denne opskrift kan du ligeledes anvende sæsonens bær eller dine yndlings.

Sådan laver du bærtærter

Skyl bærrene, skær de store bær i små stykker og bland med rørsukker. Hak smør, sukker, vaniljesukker, bagepulver og mel sammen og saml dejen med vandet. Rul dejen ud i 3 mm’s tykkelse og beklæd 9 smurte muffinsforme med 2/3 af dejen. Fordel bærrene i muffinsformene og rul resten af dejen ud i 3 mm’s tykkelse. Udstik 5 cm stjerner af dejen og læg en stjerne på hver tærte. Drys med perlesukker og bag tærterne ved 180° i 25 min. Servér dem lune eller kolde med cremefraiche. En drøm af en kage! Vil du forkæle familien lidt ekstra? Prøv denne kaffe-nøddekage som smager himmelsk og samtidig er en fryd for øjet.
Køb billigt køkkenudstyr