Opskrifter

Valnøddeislagkage

Lørdag, 11. august 2012af Redaktion
Super skøn islagkage med nøddebund

(6-8 pers.)

Bund
75 g usaltet smør
100 g ristede grofthakkede valnødder
40 g hvedemel
75 g sukker
Evt. lidt vand

Fyld
200 g sukker
200 g valnødder, mandler og hasselnødder i blanding
4 æggeblommer
3 dl piskefløde
2 dl mælk

Pynt
3 dl piskefløde
3-4 spsk. musco-vadosukker

JEG ELSKER DESSERT

Er du også vild med dessert? Så vær med i Familie Journals dessertfællesskab på Facebook. Se mere her

Bund: Rist valnødderne. Blend dem med sukker og smør og kom så meget hvedemel i, at det bliver en formbar dej. Bliver den for tør, kommer du lidt vand i. Læg bagepapir i bunden af en springform. Kom dejen i formen og tryk den helt ud. Bag den ved 200° i 20 min.

Is: Hak nødderne groft. Smelt det meste af sukkeret (men gem 1 dl) på en pande, og kom nødderne heri. Lad det størkne og knus det så. Pisk æggeblommerne meget luftige med det sidste sukker. Bring fløde og mælk i kog. Hæld den kogende mælk over æggemassen og varm den op til 80°. Afkøl hurtigt i isbad og frys massen - gerne på ismaskine. Når massen er som grød, vendes de karamelliserede nødder i. Gem ca. 1/3 til pynt. Kom ismassen i springformen med den bagte bund og frys kagen mindst 1 døgn. Pisk fløden til en blød skum og smag til med muscovadosukker - den skal have et skær af karamel. Anret på iskagen og drys med de sidste karamelliserede nødder.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen


DE SKØNNESTE ISDESSERTER

Glæd familie og venner med skønne, hjemmelavede isdesserter i alskens variationer. Klik her for at se masser af opskrifter

Lav som del af middag med...
Saltet torsk med oliven til forret
Kylling med vilde svampe og kartoffelgrtin til hovedret




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)