Opskrifter

Vaniljekogte ferskner i sukkerlage

Mandag, 9. august 2010af Redaktion
Sød dessert med ferskner

(4 pers.)

4 halvmodne ferskner
½ stang vanilje
3½ dl vand
100 g sukker
3 skiver usprøjtet citron
1 lille håndfuld frisk mynte

Tilbehør
Flødeskum el. vaniljeis

Prik fersknerne med en gaffel. Flæk vaniljestangen og skrab marven ud. Kog vand, sukker, citronskiver, vaniljemarv og -stang op i en gryde. Lad det småkoge 10 min. under låg. Læg fersknerne i og kog dem 4-5 min. Vend dem forsigtigt og kog yderligere 4-5 min. Tag gryden fra varmen og lad fersknerne køle lidt i væden. Tag fersknerne op og træk skallen af, mens de er lidt lune. Læg dem i en skål og hæld lagen over. Stil dem køligt med snittet mynte over til spisetid. De kan laves dagen før.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Se flere desserter her...
Kanelpærer med råcreme
Blåbærtrifli med kokos
Fersken citronfromage