Opskrifter

Bacon-broccoligratiner

Tirsdag, 7. april 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Lav skønne bacon-broccoligratiner og servér med en god råkostsalat

Opskrift på bacon-broccoligratiner

(3 pers.)

200 g bacontern
500 g broccoli
3 spsk. hvedemel
2 dl fløde
3 æggeblommer
1 fed hvidløg
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
3 æggehvider
1 spsk. smør
1 spsk. rasp

Sådan laver du bacon-broccoligratiner

Steg baconternene sprøde ved høj varme og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Skær broccolien ud i små stykker og blanchér dem i letsaltet vand.

Pisk mel og fløde sammen i en lille tykbundet gryde og varm det godt igennem. Tag gryden af varmen og pisk æggeblommerne i. Tilsæt broccoli, bacon, presset hvidløg, salt og peber.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.

Smør 3 ovnfaste portionsforme og drys dem med rasp. Fordel gratindejen i formene og bag dem i 30 min. ved 200°.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.

Flere tærter