Opskrifter
Farserede løg med hakket svinekød og krydderurter
Torsdag, 27. januar 2011Opdateret 10. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Disse farserede løg kan enten serveres som en hovedret med en kartoffelsalat ved siden af, som i denne opskrift. Eller du kan servere dem som forret alene.

1 t og 10 min
4 personer
Farserede løg
4 store løg
400 g hakket svinekød
1 dl havregryn
1 æg
2 dl mælk
Salt og peber
Lidt krydderurter efter smag
1 spsk. revet løg
Tilbehør
Kartoffelsalat med karry-cremefraichedressing
Fremgangsmåde
- Pil løgene og kog dem i 5 min i saltet vand.
- Tag løgene ud af kogevandet og udhul dem.
- Rør farsen af kød, gryn, æg, mælk, krydderier og revet løg.
- Kom farsen i de udhulede løg og stil dem i et ovnfast fad.
- Kom 1 dl vand ved og steg dem i ovnen ved 175° i ca. 30-40 min.
- Server med kartoffelsalat.

Hjemmebag
Pull-apart brød med hvidløg og ost

Hjemmebag
Blomsterfocaccia med løg og tomater