Pull-apart brød med hvidløg og ost
Opskrift på pull-apart brød med hvidløg og ost:
1 stk.
Ingredienser:
- 25 g gær
- 2 dl vand + til pensling
- 1 dl kærnemælk eller A38
- 1 tsk. sukker
- 1½ tsk. salt
- 1 spsk. olivenolie
- 100 g grahamsmel
- 375 g hvedemel
Oste-hvidløgsfyld:
- 1 håndfuld kruspersille
- 4 fed hvidløg
- 100 g blødt smør
- ¼ tsk. salt
- 100 g revet mozzarella
Fremgangsmåde:
Opløs gær i en lillefingerlun blanding af vand og kærnemælk. Rør sukker, salt, olie, grahamsmel og det meste af hvedemelet i. Ælt dejen godt.
Ælt resten af hvedemelet i lidt efter lidt, til dejen er blød og smidig.
Lad den hæve tildækket og lunt i 1 time.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, form den til et stort brød, og læg det på en bageplade med bagepapir.
Lad dejen hæve i 30 minutter under et rent, fugtigt viskestykke, imens ovnen varmer op til 250°.
Pensl brødet med vand, og sæt det i ovnen. Bag brødet i 5 minutter ved 250°, skru ned til 200°, og bag det færdigt i 18-20 minutter.
Afkøl brødet på en rist, hvis ikke du vil fylde det med det samme.
Ostefyld: Opvarm ovnen til 180°.
Rør hakket persille og presset hvidløg med smør, salt og evt. lidt vand, hvis konsistensen er for hård.
Bland ca. ⅔ af mozzarellaen i.
Skær dybe snit, både på langs og på tværs af det let afkølede brød, uden at skære helt igennem.
Fordel hvidløgssmørret over brødet, og bag det i ovnen i 8 minutter.
Skær igen oven i de snit, du lavede før, så smørret løber ned i lommerne.
Drys resten af mozzarellaen over brødet, og bag det i ovnen i ca. 10 minutter, til osten er smeltet, og brødet er lækkert snasket.