Fillobidder og fingersandwich
Ingredienser til fillobidder
(4 pers.)
3-5 plader fillodej
30 g smeltet smør
Rejefyld
180 g kogte, pillede rejer
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. tomatkoncentrat
3 dråber tabasco
½ citron
Dild
Skinkefyld
120 g kogt skinke
3 spsk. mayonnaise
2 spsk. tyk, græsk yoghurt
Lidt dijonsennep
6 grønne asparges
Purløg
Fremgangsmåde til fillobidder
Begynd med fillokurvene. Pensl alle tre plader sammen med smør og skær dejen (nu i tre lag) ud i felter på ca. 8 x 6 cm. Læg dejstk. i muffinsforme og bag dem ved 180º i 8-10 min. og afkøl.
Rejefyld: Rør mayonnaisen med tomatkoncentrat, tabasco, citronsaft og fint klippet dild. Vend rejerne
i dressingen og fyld det i halvdelen af skallerne.
Skinkefyld: Rør mayonnaise, yoghurt og sennep sammen. Skær skinken i fine tern og bland den med de fintsnittede asparges. Vend dressingen i og pynt med lidt fint klippet purløg.
Fingersandwich
Små, lækre sandwich er altid populært, vælg groft sandwichbrød eller rugbrød
og fyld dem med:
- Krydret flæskesteg i tynde skiver med lidt pesto og grøn salat.
- Varmrøget laks med cremefraiche rørt med revet, usprøjtet citronskal og kapers.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Mini clubsandwich
Amerikansk sandwich
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)