Opskrifter

Hellefiskmousse med rejer

Onsdag, 20. juni 2018af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Denne hellefiskmousse med rejer er en forret af den finere slags! Godt ser det ud, og godt smager det.

Ingredienser til hellefiskmousse med rejer:

(4 pers.)

Hellefiskmousse:
2 blade husblas
150 g røget hellefisk
2 dl cremefraiche, 9% eller 18%
Peber

Salat:
50 g babyspinat
1 potte grønkarse
1 lille bdt. purløg
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Salt og peber
Ca. 150 g store grønlandske rejer

Tilbehør:
Brød

Prøv også: Hvis du er vild med hellefiskmousse, vil du sikkert også kunne lide disse hellefisk-hapsere

Fremgangsmåde

Udblød husblassen i en skål koldt vand i mindst 10 min.
Skær hellefisken i små stykker og blend dem, til de er helt findelte.
Tilsæt cremefraiche og blend til en ensartet masse.
Kram husblassen fri for vand, kom den i en kasserolle og smelt den over laveste blus.
Hæld husblassen i hellefiskmassen, mens du blender, så husblassen bliver fordelt. Smag til med peber.
Fordel massen i 4 små metalforme eller i silikonemuffinsforme. Lad dem stivne i køleskabet i ca. 4 timer.
Tag forsigtigt mousserne ud af formene og anret dem på tallerkenerne. Sæt 5 rejer på kanten af hver mousse.
Skyl og tør spinaten. Klip brøndkarsen og hak purløget.
Vend det grønne med olie og citronsaft, salt og peber, og anret rundt om mousserne.
Servér med brød.

Se også: 8 opskrifter på tunmousse