Opskrifter

Hvidløgsstegte krydderurter og kejserhatte

Onsdag, 13. oktober 2010af Redaktion
Server med en lækker tomatsalat

(4 pers. forret)

4 fed hvidløg
4 store kejserhatte
4 kviste timian
4 kviste basilikum
4 kviste persille
4 forårsløg
1 dl olivenolie
Saften af 1 citron
Salt og peber
500 g tomater
1 kugle mozzarella (el. små kugler af samme)
2 spsk. tynd, grøn pesto
Salt og peber

Tilbehør
Flute


Kejserhatte

Pil og hak hvidløg. Rens svampene og skær dem i 3 mm tynde skiver. Hak timian, basilikum og persille. Snit forårsløg, lav tomatsalat med både af tomat og skiver eller kvarte mozzarellaer. Hæld pesto over og stil klar. Kom olivenolie på en pande og steg svampene lysebrune ved meget høj varme 4 stykker ad gangen. Skru ned og kom hakket hvidløg på og steg, til det dufter, men ikke er brunt. Kom krydderurter på og efter 30 sekunder citronsaften. Anret svampene på et fad og hæld krydderurtehvidløget over og dryp med mere olivenolie. Server som forret med flute.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Efterårssalat
Risotto med blandede svampe
Hvidløgssuppe