Italiensk madbrød
(4-6 pers.)
Dej
25 g gær
1 spsk. groft salt
3 spsk. olivenolie
3 dl lunet vand
200 g durumhvede
300 g hvedemel
Fyld
3 peberfrugter, gerne i forskellige farver
2 fed hvidløg, hakkede
1½ dl bredbladet persille
1 dåse cherrytomater uden væde, hakket groft
125 g mozzarella i skiver
100 g kogt skinke
el. parmaskinke
Lidt frisk oregano
Salt og peber
Olivenolie
Bland gær og salt, vand og olie. Kom melet i og ælt 10 min. på maskine eller i hånden. Lad det hæve, mens du laver fyldet. Skær peberfrugter i mindre stykker uden kerner. Steg med hvidløg, persille, salt og peber i rigelig olie. Det skal småsimre i olien i ca. 25 min. Lad det afkøle. Rul så dejen ud og fold sammen ca. 10 gange som til butterdej, men her uden fyld. Det giver en særlig smidig dej. Rul så 1/3 af dejen ud med kagerulle, til den er lige så stor som bagepladen. Læg den på bagepapir. Læg hakkede tomater, mozzarella og skinke næsten ud til kanten. Rul den næste 13 dej ud og dæk med peberfrugter og læg så resten af dejen på. Luk godt sammen i kanterne. Pensl med olie og groft salt. Bag ved 180° i 45 min.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Fyldte brød til madkurven
Kyllingepirogger
Wraps med capresesalat