Jomfruhummer med brombær, svampe og kålpuré
(6 pers.)
6 el. 12 jomfruhummere
300 g brombær
Saft og skal af ½ usprøjtet citron
2 spsk. sukker
200 g hvidkål gerne blandet med grønkål (renset vægt)
2 spsk. olivenolie
50 g hel parmesan
250 g svampe (østershatte, marksvampe el. andet)
2 spsk. olie
Groft salt
Begynd med brombærrene, der bringes langsomt i kog under låg med citronsaft, -skal og sukker. Kålen koges i 3 min. og hakkes groft, evt. på køkkenmaskine. Røres med salt, olie og grofthakket parmesan. Svampene skæres i skiver og steges på panden i olie, drysses med salt og holdes lune. Hummerne flækkes og dryppes med olie, salt og peber og stilles under ovnens grill i 3 min. Anrettes samlet. Giv brød til.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Fisk og ost på nytårsbordet
Lakserullesteg med salat og ristede
kartofler
Danske oste med syltede valnødder
Champagnesyllabub
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)