Kartoffel-jordnøddesuppe
(4 pers.)
1 stort løg
1 spsk. jordnøddeolie
½-1 hakket rød chilipeber
4 mellemstore tomater
500 g melede kartofler
100 g ristede, usaltede jordnødder
1½ l hønsebouillon
Pynt
50 g ristede, usaltede jordnødder
1 knsp. stødt ingefær
1 spsk. jordnøddeolie
2-3 fintsnittede forårsløg
Pil og hak løget. Svits løg og chili 4-5 min. i olie. Skold og flå tomaterne, pres dem fri for kerner og skær dem i mindre stykker. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kom tomater, kartofler, jordnødder og hønsebouillon i gryden og kog det meget mørt på 25-30 min. Køl suppen lidt af og purer den i foodprocessor eller med blenderstav.
Pynt: Rist jordnødderne, til de begynder at få farve, tilsæt ingefær og lad nødderne simre, til de er gyldenbrune. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Varm suppen op og smag til med salt og peber. Server med jordnødder og forårsløg.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Få gode tips om tilberedning af kartofler her...
Find flere opskrifter her...
Krydret grønsagsuppe
Tomatsuppe med peberrodscreme
Skipperlabskovs