Opskrifter

Kyllingesalat med grønne asparges

Torsdag, 28. maj 2009af Redaktion
Lækker og hurtig frokost med kylling

(4 pers.)
15 min.

280 g kyllingebryst
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. sesamolie
1 bdt. grønne asparges
100 g grønne bønner
100 g mizunasalat (se tip)
1 hakket forårsløg
1 avocado
½ dl sesamolie
2 spsk. limesaft
1 spsk. sød chilisauce
2 tsk. fishsauce

Skær kyllingebrysterne i mindre stykker og vend dem i sesamfrøene. Rist kyllingestykkerne i olien på en varm pande, til stykkerne er gyldne og gennemstegte. Bræk den træede ende af aspargesene og nip bønnerne. Skær begge dele i mundrette stykker, hæld kogende vand over og lad dem trække i 2 min. Skyl salaten og bland med bønner, asparges, forårsløg og avocado i tern. Rør en dressing af sesamolie, limesaft, chilisauce og fishsauce og vend den i salaten. Anret på et fad med kylling på toppen.

Madopskrift: Kristina Miechels


Flere forslag til frokost...
Hjemmelavet kyllingesalat
Kyllinge- rejesalat med kokosdressing
Lun kyllingeleverpostej